Undersøg affald
Hvad nedbrydes først?
1. Gå sammen i mindre grupper.
2. Se på listen over, hvad I skal bruge, og find jeres materialer:
- Et bræt
- Søm
- En hammer
- Forskelligt affald (fx bananskræl, en dåse, et stykke plastik, et cigaretskod, et stykke papir)
3. Se på jeres affald, og tal om, hvad I tror, der bliver nedbrudt først.
4. Søm affaldet fast på brættet i den rækkefølge, I tror, det nedbrydes i.
5. Hæng brættet op på et aftalt sted.
6. Vent i en uge, og gå ud og observer på brættet. Tag evt. et billede, og tal om spørgsmålene:
- Hvordan ser de forskellige typer affald ud?
- Passer rækkefølgen med jeres forventninger?
7. Gentag pkt. 6 efter en uge, og fortsæt, indtil I afslutter undersøgelsen.
8. Tag brættet ned, og sortér affaldet.
Forsvinder affald hurtigst over eller under jorden? Går nedbrydningen langsomt, når det er koldt? Hvad sker der, hvis man pakker affaldet ind i avispapir? Du kan undersøge mange ting. Det er kun din nysgerrighed, der sætter grænsen! Du kan lave din undersøgelse sådan:
Start med at lave et ekstra bræt med affald. Det er vigtigt, at affaldsbrædderne er helt ens.
Fakta
Det er vigtigt, at det er det samme affald, der er på begge brædder, så der kun er én forskel: nemlig dét, du vil undersøge.
Sæt dine to brædder der, hvor de skal være.
Se på, hvad der sker med affaldet efter fx en, to, tre, fire og fem uger. Du kan tage et billede af affaldet hver gang, så du dokumenterer, hvad der er sket.
Prøv at tænke over:
- om din hypotese var rigtig
- hvorfor det var vigtigt, at de to brædder var ens.