Krigen om fortællingen
Nyt fra fronten
1. Læs teksten herunder sammen i klassen:
I det fjerne kan du høre bombeflyenes dybe brummen. I har trukket gardinerne for, så lyset ikke slipper ud og afslører, hvor I er. Hele familien er samlet om radioen, der står på hæderspladsen midt i stuen. Udsendelsen starter med den sædvanlige lille jingle, hvorefter en skrattende, velkendt stemme siger: "Her er London ...".
Vi har altid fulgt ekstra meget med i nyhederne, når der er krig. Men måden, vi får vores information på, har ændret sig voldsomt siden 2. verdenskrigs skrattende radioudsendelser fra London. Dengang måtte vi vente på aviser eller nyhedsudsendelser for at få viden om verdens begivenheder, og de oplysninger, vi fik, kunne være flere dage eller uger gamle.
I dag har vi adgang til information om begivenheder på den anden side af kloden, samtidig med at de begivenheder rent faktisk finder sted. Og det er ikke bare journalister og myndigheder, vi får vores oplysninger fra. Alle mennesker har et videokamera i lommen i form af deres telefon, og derfor kan vi se billeder og videoer lagt op på nettet af mennesker, der bor lige der, hvor bomberne falder.
2. Tal sammen i klassen om spørgsmålene:
- Hvad ved I om Ruslands invasion af Ukraine, som I har fået fra de sociale medier?
- Hvilken slags information tror I, I ville få om en krig i et andet land, hvis I kun fik oplysninger fra en enkelt daglig radioudsendelse på 10 minutter?
3. Se videoen sammen i klassen:
4. Tal sammen i klassen om spørgsmålene:
- Hvad får videoen jer til at føle?
- Er der forskel på at se en nyhedsreportage om krigen og en privat optagelse som den her? Hvorfor?
5. Se den næste video sammen i klassen:
6. Tal om spørgsmålene:
- Hvad får videoen jer til at føle?
- Hvilken effekt har det, at man ser de russiske tropper fra en lejlighed, mens manden hvisker om, hvad der sker?
7. Læs hver især artiklen "Sociale medier har fået en helt særlig rolle i krigen i Ukraine":
8. Beskriv, hvad de negative og positive konsekvenser er af, at sociale medier spiller en stor rolle i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine: