Gå catwalk for mangfoldighed
Forbered en catwalk, og bliv enige om, hvem I gerne vil præsentere catwalken for.
Forberedelse
1. Tag en runde, hvor I kort præsenterer jeres prides for hinanden i klassen.
2. Lav en brainstorm over idéer til, hvordan klassens forskellige prides kan udtrykkes visuelt i en fælles catwalk.
3. Bliv også enige om, hvem I gerne vil gå catwalk for. Måske 7. årgang, parallelklassen eller jeres forældre?
4. Arbejd sammen i mindre grupper, og forbered gruppens prides i detaljer. Brug bl.a. jeres overvejelser fra tidligere til planlægningsarbejdet (se skemaet herunder):
- Hvilke idéer er i spil?
- Hvem kan skaffe hvad? Fx påklædning og rekvisitter.
- Hvilket stykke musik kan være med til at understøtte jeres prides og budskab?
- Andet ...?
5. Skriv hver især en kort tekst, der skal bruges til at præsentere jeres pride under catwalken. Teksten skal indeholde følgende:
- Navn
- Hvilket tema din pride har fokus på
- Hvad man især skal lægge mærke til ved påklædning m.m.
Gør opmærksom på jeres catwalk
Når man vil gøre opmærksom på fx et produkt, en service eller en begivenhed, er det en god idé med målrettet markedsføring. På den måde får man skabt opmærksomhed hos den målgruppe, man gerne vil nå ud til.
1. Når I har bestemt jeres målgruppe, kan I overveje følgende:
- Hvor har I størst mulighed for at fange målgruppens opmærksomhed?
- Hvilke (sociale) medier færdes målgruppen på?
- Hvilken form for reklame vil kunne fange målgruppens interesse? Fx billeder, tekst eller slogan?
2. Formuler i fællesskab en kort og catchy tekst, der indeholder følgende:
- Dækkende overskrift for jeres catwalk
- Kort beskrivelse af catwalken og dens formål
- Evt. noget visuelt, fx et foto
- Praktisk info om tid og sted
3. Brug materialet til at invitere jeres målgruppe til catwalken.
Gå catwalk
6. Gør klasselokalet klar til catwalken.
- Ryd borde og stole til side, så der er god plads til en catwalk.
- Sørg for et område, hvor I selv kan opholde jer og let få adgang til catwalken.
- Sørg for sidde- og ståpladser til publikum.
7. Inviter jeres gæster ind i klassen, og lad catwalken begynde.