Tekster fra portalerne

Kan du ikke se teksten?
Vi kan se, at du ikke er logget ind. Log ind herunder, eller prøv Historiefaget gratis.
Prøv gratis Log indFor at se indholdet skal du logge ind på Historiefaget.
Oplevelser
Kulturkalender
Historiske foredrag og museumsarrangementer rundt omkring i landet.
Bornholms Middelaldercenter
Middelaldercentret er et videnspædagogisk oplevelsescenter, der arbejder med temaet: Kultur og natur i tiden 1300-1450. Oplevelsescentret er på 15 ha beliggende 500 meter fra Østerlars Rundkirke, i den smukke bornholmske natur med skov, åløb og klippeløkker.
Esrum Kloster & Møllegård
Det gamle cistercienserkloster ligger nord for Esrum Sø i et smukt, uberørt landskab med skove og enge. Klostret blev indviet til Jomfru Maria i 1151 og havde altså 850-års jubilæum i 2001. Det åbnede i 1997 for offentligheden efter en vellykket restaurering, der lader middelalderen komme til sin ret.
Europæisk Middelalder Festival Horsens
Den sidste weekend i august genlyder gaderne i Horsens af gøgleres muntre tilråb, smæld fra armbrøsten og munter middelaldermusik, når Europæisk Middelalder Festival, med ca. 100.000 gæster, indtager byens stræder.
Den Gamle By. Danmarks Købstadsmuseum
Museet dækker tiden fra købstadens opståen i den tidlige middelalder og frem til 1900-årene, da købstæderne gradvist afløses af moderne, industrialiserede bysamfund. Samlingernes tyngdepunkt koncentrerer sig dog især om tiden fra 1500-årene til begyndelsen af 1900-årene.
Middelaldercenteret i Nykøbing Falster
Middelaldercenteret i Nykøbing Falster har bl.a. ridderturneringer, blideskud, markeder og riddershows.
Museum Østjylland
"Middelalderens mennesker" er ikke bare en ny udstilling. Det er en helt ny måde at lave udstilling på. Først og fremmest er "Middelalderens mennesker" en udstilling, som taler til alle sanser. Udstillingen er fyldt med lyde, lys, lugte og en mangfoldighed af billeder.
Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg har en stor samling af portrætter, relieffer og fotografiske portrætter. Museet har også en væsentlig samling af historiemalerier, der viser udvalgte situationer fra Danmarkshistorien.
Nationalmuseet
Nationalmuseets middelalder- og renæssancesamling spænder over perioden fra vikingetidens slutning år 1000-1050 og indtil indførelsen af enevælden i 1660.
Øm Kloster Museum
Øm Kloster Museum er placeret naturskønt mellem Mossø og Gudensø. Besøgende kan på museet se Danmarks bedst belyste middelalderkloster samt de mange genstande og skeletter fra de store arkæologiske udgravninger.
Litteratur
Netlitteratur
Europæisk Middelalderfestival
Horsens afholder hvert år middelalderfestival. Hjemmesiden præsenterer årets program med middelaldermarked, gøglere, turneringer og arbejdende værksteder.
Middelalderen
Læs om middelalderen på denne side udarbejdet af Bornholms Middelaldercenter. Klik på personerne fra de forskellige stænder og læs mere om deres forhold og historie på de mange undersider. Materialet kan bruges alene eller i forbindelse med et besøg på middelaldercentret. Fra 4. klasse.
Faglitteratur
I får eleverne viden om middelalderens Danmark, som vi finder spor efter overalt i vores landskab og kultur. Bogen giver eleverne et spændende indblik i den katolske kirkes betydning, magtforholdene, de store sygdomme, lov og straf, videnskab samt hverdagslivet på godt og ondt. Fra 11 år.
Carstensen, M. & Olsen, J.: . København: Gyldendal, 1999.
Om konger, bønder, byfolk og kirken i Europa.
Hybel, Nils:. København: Museum Tusculanum, 2003.
Skabelsen af det danske kongerige og det danske samfund i århundrederne fra kong Godfred til Valdemarerne beskrives set udefra som en integreret del af Europas samlede middelalderhistorie.
Ingesman, Per mf. red.: København: Gad, 1999.
Et udblik over middelalderens historie, samfundsforhold, kunsthistorie og kulturhistorie set på dansk og europæisk baggrund.
McGuire, Brian Patrick: . København: Gyldendal, 2005.
Indhold: Middelalderens tilblivelse og tilstedeværelse i nutiden; Kristendommens lære og kirkens struktur; Skabelsen af en fælles kristen kultur, ca. 350-850; Kristendom og politik: hvad er Guds, og hvad er kejserens?; Det store gennembrud: 1000-tallets vækstsamfund; Kroppens behov og askesens krav: hvad skal det nytte?; Klostervæsenet: idealer og praksis som en nøgle til middelalderen; Feudalisme som forældet begreb og bøndernes plads; 1100-tallets Vesteuropa: den klassiske middelalder; Dannelse: fra monastisk til skolastisk lærdom; 1200-tallet som middelalderens vendepunkt; Overgangen fra et åbent til et lukket samfund?; 1300-tallets samfundskrise og kulturblomstring; Kærlighedens litteratur og menneskets muligheder; Middelalderens sidste reformation, 1350-1450; Middelalderens arv: undertrykkelse eller frigørelse?
Murrell, Deborah: . Holte: Flachs, 2009.
Middelalderens borge var med til at skabe sikkerhed for befolkningen, og denne bog giver dig et kig ind i disse fantastiske bygningsværker. Du kan læse om, hvordan man konstruerede og opførte borge, og om hvordan de forandrede sig med tiden. Bogen fortæller også om, hvordan man klarede sig under en langvarig belejring, hvor vand- og madforsyningen svandt ind, og hvor riddere måtte kæmpe hårdt for at forsvare borgen for deres herre. Fra 10 år.
Murrell, Deborah: . Holte: Flachs, 2009.
Udforsk middelalderen ved at se nærmere på slagene til lands og til vands, soldaterne og de våben, der blev kæmpet med. Læs om de riddere, der kæmpede til hest, og om de soldater til fods, der gjorde deres bedste for at beskytte dem. Fra 10 år.
Murrell, Deborah: Holte: Flachs, 2009.
I denne bog kan du læse om, hvordan riddere blev uddannet, hvilken slags heste, de red på, og hvilke typer våben, de brugte. Bogen fortæller om det feudale samfund, om de forskellige ridderordener og om riddernes ædle optræden. Fra 10 år.
Murrell, Deborah: . Holte: Flachs, 2009.
Ridderne brugte lanser, spyd og sværd, mens soldater til fods ofte måtte kæmpe med økser, knive og landbrugsredskaber. I denne bog kan du læse mere om middelalderens våben og om de store belejringsmaskiner, der kunne ødelægge metertykke borgmure. Fra 10 år.
Roesdahl, Else red.: . København: Gyldendal, 1999.
Indhold: Anders Bøgh: Samfundet. Hans Krongaard Kristensen: Land, by og bygninger. Else Roesdahl: Boligernes indretning og udstyr; Skrift og bog. Tid og fornøjelser. Tove Hatting: Husdyrene. Bi Skaarup: Mad og køkkenkunst. Mytte Fentz: Dragter. Samfærdsel, handel og penge / Else Roesdahl og Keld Grinder-Hansen. Teknik / Hans Krongaard Kristensen og Jens Vellev. Poul Grinder-Hansen: Kunsten. Fromhedslivet / Ulla Kjær og Hans Krongaard Kristensen. Per Kristian Madsen: Sygdom og død. Jette Arneborg: Nordboliv i Grønland.
Rønn, Thomas Meloni og Henning Binckmann: . Odense: Geografforlaget, 2007.
Om tiden fra Romerrigets fald til da tyrkerne omsluttede Konstantinobel for at erobre den sidste bid af det kristne østromerske rige. Det er en periode præget af kirken, riddere og pesten, der lagde flere af Europas storbyer øde hen. Fra 12 år.
Skønlitteratur
En voksen Valdemar Dane ser ved kong Knud den Helliges skrinlæggelse i 1109 tilbage på tiden som viking i England, mødet med Knud, giftermålet med Hedvig og grundlæggelsen af Dane-slægten på Daneborg på Fyn.
Johannesen, Kåre: . Bind 7 i serien . København: Aschehoug, 2007.
Syvende bog i serien Slægten beskriver tiden efter Margrete 1.'s død, hvor hendes stedsøn, kong Erik 7. af Pommern, regerer over hele Norden. Ved hans side står den unge og trofaste Sofie Dane.
Johannesen, Kåre: Bind 9 i serien . København: Lindhardt og Ringhof, 2008.
Esben Dane er rådgiver for Christian 2. og senere både Frederik 1. og Christian 3. i starten af 1500-tallet, hvor striden mellem kongedømme, katolikker og lutheranere er på sit højeste.
Larsen, Inger: . København: Sesam, 1982.
Under et plyndringstogt tager venderne 13-årige Ulf til fange. Han flygter sammen med pigen Ada og oplever Absalon og Valdemar den Stores sejr ved Arkona i 1169. Fra 12 år.
Ottesen, Josefine: . København: Høst & Søn, 2009.
Ragnhild bliver handlet bort som en ko. Det bliver gjort i den bedste mening af hendes forældre, og selvom hun kun er 13 år, skal hun nu giftes med den klamme og usympatiske Sote. Det er alt sammen for slægtens, altså familiens, skyld.
På www.danerriget.dk kan du læse, hvad der siden skete med Ragnhild, Bjørn og Aras. Du kan finde ordliste, portrætgalleri, se kort og få en masse at viden om den historiske periode. Fra 10 år.
Pedersen, Susanne Clod: . Bind 5 i serien . København: Aschehoug, 2007.
Den unge Cæcilie Dane udstødes af slægten efter en voldtægt, der resulterer i en søn. Han afleveres i et kloster, og Cæcilie bliver frille for biskop Jens Grand, inden hun - 8 år senere - kan hente sin søn.
Pedersen, Susanne Clod: . Bind 6 i serien . København: Aschehoug, 2007.
I begyndelsen af 1300-tallet står livlæge Peter Dane trofast først ved kong Christoffers, dernæst ved Valdemar Atterdags side, og han får stor politisk magt. Hans privatliv skranter imidlertid, for han har svært ved de tætte relationer.
Skipper, Majken Bloch: . . København: Alinea, 2008.
Året er 1086. De to søskende bor med deres familie på Fyn og fortæller om, hvordan de bor, hvad de hjælper til med, hvad de spiser og leger og om det tøj, de har på. Endvidere fortælles der om stormænd, bønder og trælle og om mordet på kong Knud i Albani Kirke. Fra 10 år.
Skipper, Majken Bloch: . Bind 2 i serien . København: Aschehoug, 2005.
Den unge Gunhild af slægten Dane har en mands evner og kræfter og bliver en af Absalon og Valdemars betroede krigere. Efter et kort fornuftsægteskab gør hun oprør, gifter sig af kærlighed og drager i krig mod venderne.
Skipper, Majken Bloch:. Bind 3 i serien . København: Aschehoug, 2005.
Kristoffer Dane tjener under tre konger og studerer sammen med Saxo i Paris og drager i 1219 med Valdemar Sejr på korstog til Estland.
Skipper, Majken Bloch:. Bind 4 i serien . København: Aschehoug, 2006.
Unge Janus Dane hænger ud med en gruppe voldelige herremænd og involveres i mordet på Erik Glipping. Janus får skylden og må leve resten af livet på flugt.
Skipper, Majken Bloch: Bind 8 i serien. Københan: Lindhardt og Ringhof, 2008.
I 1400-tallet vokser Magnus Dane op på Orkney-øerne hos sin landsforviste far. Magnus er rastløs og eventyrlysten og efter et møde med Columbus kommer han med til Amerika, inden slægtsgården på Fyn trækker ham hjem.
Film
Svensk film fra 2007 af Peter Flinth.
Filmen bygger på romanerne om den svensk tempelridder Arn Magnusson af den svenske forfatter Jan Guillou. Historien blander fiktion og historiske kendsgerninger og henviser til både virkelige begivenheder og virkelige personer fra den tid.
Dansk film fra 1995 af Laila Hodell.
Denne dukkefilm er en billedrig fortolkning af nationalhelten Holger Danske. I det hedenske Danmark omkring år 800 bliver Holger født og døbt og senere kidnappet af frankerne. Filmen følger den åbne og charmerende Holgers møde med krig og kærlighed, fremmede kulturer og trosretninger.
Dansk film fra 1978-1980 af Jannik Hastrup, Li Vilstrup, Malene Ravn m.fl.
I denne tegnefilmsserie følger vi bøndernes liv i Sverige fra omkring år 1000 og frem til midt i 1800-tallet. Et stort og spændende indblik i livsvilkårene for samfundets ringest stillede gennem århundrederne. Efter Sven Wernstöms bøger. Afsnit 8 og 9 omhandler perioden efter middelalderen. Ni afsnit af 25 minutter.
Dansk film fra 1997 af Peter Flinth.
Den unge prins Valdemar efterlades hos den skumle biskop Eskil, da hans far, kong Valdemar, skal i krig. Ikke så snart er kongen ude af landet, før Eskil finder sine lumpne tricks frem. Men prinsen viser sig at være kløgtigere end de fleste. Han flygter sammen med køkkendrengen Aske, men får snart den mystiske lejesvend Den Enøjede og hans dresserede ørn i hælene. Vil kongen nå tilbage fra krigen, før Eskil kan fuldføre sine planer? Find undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut her.