Lær at hinke
Kan du ikke se teksten?
Vi kan se, at du ikke er logget ind. Log ind herunder, eller prøv Idrætsfaget gratis.
Prøv gratis Log indHinkekamp
1. Gå sammen i mindre grupper, og øv jer i at hinke. Start med at eksperimentere med længde og højde i hinket, og forsøg derefter at få fart på.
2. Stil jer to og to over for hinanden, og lav en streg mellem jer.
3. Tag fat om hånden på hinanden, og forsøg at trække den anden over stregen. I skal stå på ét ben og må kun hinke, når I bevæger jer.
4. Find en ny makker, og gentag øvelsen. Det kan gøres som en turnering, hvor I rykker op, når I vinder, og rykker ned, når I taber.
5. Find en ny makker, og lav en udfordring, hvor I skal skubbe:
- I stiller jer igen med stregen mellem jer.
- Stå klar til dobbelt highfive, men i stedet for at trække hænderne tilbage efter dobbelt highfive, laver I et lille skub.
- I må kun bevæge jer rundt ved at hinke.
6. Gå sammen i grupper a fire-seks.
7. Vælg et sted, hvor der er mulighed for at hinke ligeud og gerne lande blødt, hvis I falder. Det kan evt. være en græsplane. Markér et startsted.
8. Konkurrér i følgende discipliner:
- Forsøg at komme længst med stående afsæt fra ét ben.
- Forsøg at komme længst med stående afsæt, hvor det er tilladt at hinke en gang undervejs.
- Lav begge konkurrencer med tilløb.