Fastfood for dig?
Er du vild med rødbedebøffer, eller er grillpølser bare mere dig? Der findes mange hurtigretter med og uden kød i dag, men hvilken holdning har du til vegetarisk fastfood, og hvad er der galt med en grillpølse?
I skal nu se Steff-Houlbergs reklame "Pause = Pølse" sammen i klassen.
1. Følg linket til artiklen "Heftig debat efter pølsereklame" fra TV2 herunder, og find reklamen halvvejs nede på siden:
2. Sæt jer i grupper a fire elever.
3. Diskuter reklamen med afsæt i følgende spørgsmål:
- Hvem henvender reklamen sig til?
- Hvad er formålet med reklamen? Sælger budskabet pølser?
- Lars Rasmussen er tidligere håndboldspiller og kendt for sit temperament på banen. Hvorfor tror I, Steff-Houlberg har valgt at bruge ham i reklamen?
I skal nu opfinde opskriften på den bedste pølse sammen i klassen.
4. Få et stykke A4-papir af jeres lærer, og tegn en pølse.
5. Gå på rov i jeres madkundskabslokale, og find krydderier og ingredienser. Duft og smag på lidt af hvert, og lad jer inspirere.
6. Skriv tre-fem ingredienser rundt om jeres pølsetegning, og sæt et par stikord under hver ingrediens. Hvorfor har I valgt dem, og hvordan kan de gøre jeres pølse til en vinderpølse?
7. Saml op på diskussionen sammen i klassen:
- Præsenter jeres pølseidéer for hele klassen.
- Snak om, hvad en god grillpølse kan.
- Kødfrie alternativer til bøffen, pølsen og farsen er blevet populære i Danmark over de seneste år. Tror I, at pølsen er en uddøende fødevare?