Planlægning
Efter I har trukket et prøveoplæg, har I 120 minutter til at planlægge jeres arbejde til den praktiske del af prøven. Til den praktiske del af prøven har I også 120 minutter. I skal i jeres planlægning sørge for, at I kan nå alt praktisk arbejde på de 120 minutter, inkl. løbende oprydning.
Efter de 120 minutters planlægning skal I aflevere en planlægningsseddel til jeres lærer. På den skal der stå:
- hvilket praktisk arbejde (mad og eventuelle undersøgelser) I vil lave
- hvilke opskrifter I vil tage udgangspunkt i
- jeres planlægte arbejdsgang i stikordsform – der skal ikke stå, hvad I skal lave minut for minut, men det skal kunne give en idé om arbejdsgangen
- en indkøbsliste, så jeres lærer kan købe ind til jeres praktiske arbejde
- hvordan I vil fremstille maden og anrette den.
Når I afleverer sedlen til jeres lærer, får I en kopi, så I har mulighed for at øve jer op til den praktiske prøve.
1. Brug planlægningssedlen her på siden til at lave en plan for, hvad du/gruppen vil gøre til den praktiske del af prøven. Ved den rigtige prøve har I 120 minutter til at planlægge og 120 minutter til den praktiske del, men i dag har I 60 minutter til at planlægge og 60 minutter til den praktiske del.
2. Prøveoplæggene tager udgangspunkt i den undervisning, I har været igennem. Overvej, om jeres prøveoplæg passer sammen med nogle af de forløb, I har arbejdet med. De forløb vil være et godt sted at lede efter inspiration til jeres praktiske arbejde.
3. Ud over at planlægge den praktiske del af prøven, er det også en god idé at overveje, hvilken teori og viden I vil inddrage. Det kan være noget om de teknikker, I vil bruge, eller om hygiejne, kostråd og meget andet. I kan finde inspiration i de fire dropdowns herunder, men I må gerne inddrage andre ting også.
Teknikker
Køkkenet rummer ufattelig mange teknikker. Nogle teknikker bruger man næsten hver gang, når man laver mad, mens andre er mere sjældne og mere komplicerede. I linket herunder er der en liste med teknikker og videoer. Vær opmærksom på, at der er andre teknikker end dem, der er på listen.
Hygiejne
I jeres praktiske arbejde skal I være bevidste om jeres hygiejne. Her er nogle eksempler på generelle regler og regler for særlige fødevarer og fødevaregrupper.
- Vask altid hænder:
- inden I går i gang med arbejdet
- hvis I har rørt ved jeres ansigt, nyst, hostet eller lignende
- hvis I skifter fødevare
- hvis I har arbejdet med råt kød, fx kylling.
- Vask altid alt køkkengrej af i varmt sæbevand efter brug. På den måde er det rent og klart til den næste, der skal bruge det.
- Brug rene viskestykker og rene karklude. Karklude og viskestykker skal skiftes mindst en gang om dagen, da der kan gro bakterier i fugtigt stof.
- Opbevar jeres råvarer ordentligt. Det kan være på køl, på frost eller i en lukket beholder ved stuetemperatur, afhængigt af hvilken råvare der er tale om.
- Hvis I vil gemme en varm ret til senere, så sørg for, at den bliver kølet hurtigt ned. Bakterier vokser hurtigt ved omkring 20-40 °C.
Grøntsager og frugt
- Grøntsager og frugt skal altid skylles. Der kan være jord eller bakterier på, der skal skylles væk.
- Grøntsager og frugt skal altid holdes væk fra råt kød. Det gælder især grøntsager og frugt, der skal spises rå.
Kød
- På kød vokser bakterier for det meste på overfladen. Overfladen skal derfor op på en temperatur, hvor bakterierne slås ihjel.
- Hakket kød skal gennemsteges helt, da der her er bakterier i hele kødet.
- Kød skal altid steges til en passende kernetemperatur.
- Fjerkræ skal altid gennemsteges pga. risikoen for bl.a. salmonella. Fjerkræ er gennemstegt ved en kernetemperatur på 75 °C.
- Brug altid et separat skærebræt til råt kød.
Fisk
- Fisk skal være helt frisk. Bakterier i fisk kan vokse ved selv forholdsvis lave temperaturer.
- Fisk skal helst tilberedes samme dag, den er købt.
- Fisk skal lige akkurat gennemsteges. Den skal være tilberedt for at sikre, at eventuelle bakterier er slået ihjel, men den bliver hurtigt tør og kedelig, hvis den steges for længe.
- Rå fisk til fx sushi skal have været frosset, inden den spises. Frysningen sikrer, at der ikke er parasitter, som kan gøre dig syg. Fisken skal have været frosset i 72 timer ved -18 °C. Mange fiskehandlere sælger fisk til sushi, der allerede har været frosset.
Sund kost
Hvis I vil sige noget om sund kost, kan det være en god idé at tage udgangspunkt i de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen.
I kan også vælge at fokusere på det brede sundhedsbegreb. Her er det ikke bare vigtigt, at maden er sund og nærende og ikke indeholder for mange kalorier. Maden skal også smage godt og give velvære. Det kan fx være helt fint at spise noget is en gang imellem, hvis det gør dig glad.
Bæredygtighed
Hvis det er relevant i forhold til jeres prøveoplæg og den mad, I har valgt at lave, kan I komme ind på madens bæredygtighed. Al mad, der produceres, har et aftryk på naturen i form af CO2-udledning og måske også sprøjtegifte og udvaskning af gødning til vandmiljøet. Generelt er grøntsager mere bæredygtige end kød, og lokalt producerede fødevarer er mere bæredygtige end mad fra fjerne egne.
I kan læse mere i teksten om bæredygtighed herunder.
4. Aflever planlægningssedlen til jeres lærer, når den er udfyldt.