Ligestilling til debat
Udpeg og diskuter problemstillinger
Kampen for ligestilling mellem kønnene kræver fortsat en indsats i såvel udviklingslande som i vores egen del af verden.
1. Kig nærmere på de informationer, som I i arbejdsgruppen har samlet om Mathilde, Mads, Zola og Luis.
2. Tal om følgende:
- Hvilke problemstillinger er I stødt på hos Mads og Mathilde og hos Zola og Luis?
- Hvordan er situationen omkring ligestilling i udviklingslande og Skandinavien forskellig?
- Hvad er det for to situationer, som den fortsatte kamp for ligestilling skal tale ind i?
3. Notér jeres overvejelser i skemaet:
4.
Bliv enige om en problemstilling eller et tema fra skemaet, som I gerne vil sætte fokus på i en gruppedebat, hvor overskriften er:
Hvordan kan man arbejde for mere ligestilling i Skandinavien og/eller udviklingslande?
5. Formuler på forhånd 6-8 spørgsmål, som I kan bygge debatten op omkring:
6. Skriv spørgsmålene på små stykker papir, og læg dem med bagsiden opad på bordet foran jer.
7. Træk ét spørgsmål ad gangen:
- Alle gruppens medlemmer besvarer spørgsmålet efter tur.
- Afsæt ca. 2 minutter efter hver runde, hvor gruppen kan supplere og kommentere hinandens udsagn.
- Fortsæt på samme måde med de næste spørgsmål.
Opsamling
8. Notér de gode pointer, overvejelser og argumenter, der kom frem under debatten i arbejdsgruppen. I kan skrive i skemaet, der kan foldes ud herunder.
9. Brug fx notatteknikken problem-årsag-konsekvens-løsning til at underbygge og gøre argumenterne på listen endnu skarpere. I får brug for argumenterne senere, når I selv skal producere podcasts.