Planlægning
Debat bliver til podcast
En podcast er en lydoptagelse, som man typisk kan downloade og lytte til, når det passer én. I har allerede mødt forskellige podcasts her i forløbet. De findes i forskellige genrer, lige fra dokumentarer og fortællinger til samtaler og interviews.
Her i den sidste del af forløbet skal I omsætte jeres gruppedebat fra tidligere til en podcast. Når først manuskript og lydeffekter er på plads, er I klar til at lave selve lydoptagelsen. De færdige podcasts skal til sidst præsenteres for resten af klassen.
Få struktur på indholdet
En podcast kan fx være en debat mellem forskellige personer. Den type podcast kræver en række gode spørgsmål, som personerne kan tage udgangspunkt i.
1. Tal om følgende i arbejdsgruppen:
- Er der områder fra jeres debat, som I gerne vil uddybe mere end andre? (Se eventuelt jeres noter fra debatten i skemaet herunder).
- Hvordan præsenterer I jeres egen debat fra tidligere på en interessant og skarp måde i en podcast, så målgruppen, som er unge mennesker på jeres egen alder, synes, den er interessant?
- Hvad skal målgruppen have ud af at lytte til jeres podcast?
2. Skriv i fællesskab et manuskript med indholdet af jeres podcast:
- I kan skrive manuskriptet ind i skemaet herunder.
- Podcasten må maks. vare 10 minutter.
- Skriv en kort intro, der præsenterer emne, gæster m.m.
- Formuler den dialog eller de spørgsmål, som debatten skal bygges op omkring. Her kan I med fordel bruge de overvejelser, I gjorde jer tidligere i forløbet.
- Rund debatten og podcasten af.
Giv hinanden feedback
3. Arbejd sammen med en anden gruppe.
4. Præsenter på skift jeres manuskripter for hinanden.
5. Giv hinanden feedback:
- Hvad fungerer godt?
- Hvad kan blive skarpere?
- Hvordan fanger I målgruppens interesse?
- Andet ...
6. Tilpas gruppevis jeres manuskripter ud fra feedbacken.