Hvor ofte får vi hvad?
1. Tal sammen om spørgsmålene:
- Hvor mange forskellige kast tror I, at I kan lave med to Hungry Higgs-terninger?
- Hvad betyder begrebet sum?
- Hvordan tror I, at sumskemaet herunder skal udfyldes?
- Hvordan kan I mon blive bedre Hungry Higgs-spillere af at tænke over, hvilke kast I kan lave med terningerne?
2. Gå sammen i makkerpar.
3. Udfyld de to skemaer herunder.
- I det ene skal I skrive alle kast, der er mulige at lave med de to terninger.
- I det andet skal I skrive summen af de forskellige terningekast.
4. Saml op i klassen, og tal om spørgsmålene:
- Hvor mange kast findes der i alt med terningerne?
- Hvilket talpar vil I i teorien oftest få?
- Hvilke talpar er sværest at få?
- Hvad er den laveste sum, I kan få?
- Hvilken sum vil I i teorien oftest få?
5. Løs opgaven herunder med en makker. I skal vælge, om sætningerne er sande eller falske.
6. Tal bagefter sammen om jeres svar.
7. Spil Hungry Higgs, og notér summen af hvert terningekast. I kan bruge skemaet herunder. Overvej følgende, mens I spiller:
- Hvilket kast er bedst for jer at få i hver runde?
- Hvilke muligheder giver terningekastene jer?
8. Sammenlign sumskemaet med jeres undersøgelsesresultat.
- Hvordan fordeler summen af terningekastene sig i de to skemaer?
- Er der forskel på den teoretiske sandsynlighed, som I kan aflæse i sumskemaet, og den sandsynlighed, I fandt ved at spille?
9. Diskuter, hvordan I bliver bedre Hungry Higgs-spillere af at have viden om og fokus på terningerne.