Undersøgelser med placering
Et terningekast i Hungry Higgs giver mange forskellige placeringsmuligheder. Derfor er det vigtigt at vurdere fordele og ulemper ved hvert kast.
I skal holde øje med to ting, når I I skal flytte jeres spillebrik:
- Hvor lander I? Kan jeres modstander måske slå jer hjem?
- Hvordan kan I flytte jeres spillebrik, så I samler mest bytte?
Undersøgelserne på denne side handler om placering af spillebrikken.
1. Gå sammen i par, og se på brættet på øverste billede. Både spiller 1 og 2 står på deres startfelt. Spiller 1 har kastet (1, 1), og spiller 2 har kastet (1, 2).
2. Kom med jeres umiddelbare gæt på spørgsmålene:
- Hvem af spillerne har flest muligheder, når de skal vælge, hvor deres brik skal placeres? Begrund jeres gæt.
- Hvor mange valgmuligheder vil I gætte på, at hver spiller har?
3. Diskuter, om I tror, at startfeltet er et af de felter, hvor man har flest eller færrest placeringsmuligheder, når man skal flytte sin brik. Begrund jeres svar.
4. Undersøg, hvor mange valgmuligheder hver spiller har, og vælg de rigtige svar herunder.
5. Kast med terningerne, og bevæg en spillebrik rundt på spillepladen. Ved hvert kast skal I undersøge, hvor mange forskellige felter I kan placere brikken på.
- Brug spilmode 9, "Undersøgelse med egen opstilling", hvis I bruger den digitale udgave af spillet. I spilmode 9 kan I bevæge brikkerne frit, så I skal selv holde øje med, hvilke placeringer der kan lade sig gøre med de kast, I laver.
6. Brug opstilling 1-3, som I kan åbne herunder. Ved hver opstilling skal I kaste flere gange med to terninger og diskutere, hvor mange byttebrikker I kan samle med jeres slag. Den røde cirkel er jeres brik.
- Brug terningerne i spilmode 9, hvis I bruger den digitale udgave af spillet.
7. Brug opstilling 4-6, som I kan åbne herunder. Ved hver opstilling skal I undersøge, hvordan I kan samle alle byttebrikkerne med færrest mulige kast. Den røde cirkel er jeres brik.
8. Hvilke terningekast kan I bruge, hvis I gerne vil lande tilbage på det felt, hvor I stod ved turens begyndelse?
På billedet ovenfor flytter spilleren ét felt frem i alt med terningkastene 3 og 2.
9. Undersøg mulighederne for at rykke jeres brik et, to, tre, fire, fem og seks felter.
- Skriv de terningekast, der kan bruges, ind i venstre kolonne af tabellen herunder.
- Skriv i højre kolonne, hvor sandsynligt det er, at I får et af de terningekast, der kan bruges.
- I kan vurdere, om sandsynligheden er stor eller lille, og skrive "Stor" eller "Lille".
- Eller også kan I skrive den præcise sandsynlighed for hvert slag, hvis I kan beregne den.
10. Brug billedet ovenfor. Hvilket terningekast skal I bruge for at samle mest vægt i situationen?
11. Spil to spil Hungry Higgs. Overvej følgende, mens I spiller:
- Hvilke muligheder har I for at flytte jeres spillebrik?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige muligheder, I har?