Problemformulering
Skriv en problemformulering, og lad den styre jeres arbejde med projektopgaven.
Fokusord
- et åbent spørgsmål
- en forklaring
- at undersøge
- at vurdere
Spørgsmål og undren
En problemformulering er en kort forklaring af jeres delemne og nogle spørgsmål, som I gerne vil svare på i jeres projektopgave. Spørgsmålene skal handle om, hvad der undrer jer. Problemformuleringen skal laves, før I går i gang med projektet.
Et eksempel
Til et overemne som fx sundhed kan en problemformulering om delemnet børn, mobiltelefoner og venskaber fx se sådan her ud:
Det er vigtigt for ens sundhed, at man trives og har gode venner. Næsten alle børn har mobiltelefoner. Det undrer os, at børn bruger så meget tid på deres mobiltelefoner i stedet for at være sammen med deres kammerater. Vi synes derudover, at det er et problem, at det er så nemt at bruge mobiltelefonen til mobning.
- Hvilken betydning har børns mobilvaner for, hvordan de har det i klassen?
- Hvordan kan vi ændre børns mobilvaner, så de bruger mere tid sammen og mindre tid på deres mobiltelefoner?
Fakta
Det kan være en hjælp at stille spørgsmål, der starter med:
- Hvad
- Hvem
- Hvor
- Hvordan
- Hvorfor
- Er det rimeligt, at …
- Er der sammenhæng mellem …
- Hvilken betydning har …
- Hvad kan man gøre …
- Hvordan kan vi ændre …
- Hvilke muligheder er der for at …
Åbne spørgsmål
En problemformulering skal indeholde åbne spørgsmål om ting, der undrer jer. Det vil sige, at det skal være spørgsmål, I ikke kan svare ja eller nej til. Prøv at se på problemformuleringen ovenfor. Er der nogen ja/nej-spørgsmål i den?
Spørgsmålene i problemformuleringen skal lægge op til, at I skal finde forklaringer, undersøge noget og vurdere de informationer, I finder. Problemformuleringen skal desuden lægge op til, at I arbejder på tværs af skolefagene og ikke kun arbejder inden for et fag.
Fire typer spørgsmål
Problemformuleringen bør indeholde forskellige typer spørgsmål. Der er fire forskellige spørgsmålstyper med stigende sværhedsgrad, som I kan bruge: Faktaspørgsmål, forklaringsspørgsmål, vurderingsspørgsmål og handlingsspørgsmål. Der bør være mindst to forskellige typer af spørgsmål i jeres problemformulering.
- Faktaspørgsmål er spørgsmål, der spørger ind til hvem, hvad eller hvor. De er lukkede spørgsmål, hvor der som regel kun er ét rigtigt svar.
- Forklaringsspørgsmål spørger ind til hvordan og hvorfor. De er åbne spørgsmål, der spørger ind til en forklaring.
- Vurderingsspørgsmål er også åbne spørgsmål. De spørger ind til jeres eller andres holdninger eller vurderinger. De kan fx starte med "Er det rimeligt, at …" eller "Er der sammenhæng mellem …"
- Handlingsspørgsmål kan fx starte med "Hvad kan man gøre for at …", "Hvilke muligheder er der …" eller "Hvordan kan vi ændre …". Handlingsspørgsmål er også åbne spørgsmål. Svarene vil ofte være jeres eller andres forslag til, hvordan man kan handle ud fra en bestemt viden.
Det svære, men vigtige arbejde
Det er svært og tager tid at lave en god problemformulering. Men det er til gengæld også rigtig vigtigt at lave en god problemformulering. Når I har lavet den, kan den hjælpe jer til at holde fokus på, hvad det er, I skal finde ud af. Den kan vise jer, om det er væsentligt at læse en bestemt tekst eller svare på et bestemt spørgsmål.
Til sidst i jeres arbejde skal I gerne kunne se, at I har svaret på alle spørgsmålene i jeres problemformulering.